lørdag den 30. marts 2013

At vente på forår








Jeg venter på forår. Jeg trænger...men hvem gør efterhånden ikke det.

- Mine spirer og nogle gamle blomster jeg har prøvet at redde
- Skøn Donna Wilson  Wolfie pude jeg har købt hos Beth i scout. Puden er der desværre ikke flere af, tilgengæld er der så meget andet dejligt. Puden er til Anders nye værelse, og den faldt bestemt i god jord:-)
- Skøn chokoladerig kage hos min søde veninde
- Påskeharen var på besøg og havde drysset pastelfarvede fjer ud over hele gulvet
- Smukt kort fra dygtige Signe Kjær

onsdag den 27. marts 2013

Danmarksmester...


Det er muligt du aldrig har hørt om Hannibal...Onkel Hannibal deltog i 1983 danmarksmesterskabet i akrobatisk pælesidning. 72 stive timer sad han der...jeg sværger det er sandt. Men ikke kun i denne position. Næ Onkel Hannibal kan faktisk sidde på 24 akrobatiske måder, men til pælesidningskonkurrencen nøjes han med 15, for på et tidspunkt begyndte det at regne.

Onkel Hannibal har tiltusket sig en plads her på bloggen. Det var da det mindste jeg kunne gøre for ham, for netop i 72' e time satte der sig en flue i hans overskæg så Onkel Hannibal begyndte at nyse...også kan I nok godt gætte hvad der skete.

Så ingen guldmedalje til ham...men en plads på bloggen kunne der godt blive

Grævlingen siger....



Fordi at grævlingen har hørt rygter om at det der google friend connect eller noget i den retning lukker ned! Gisp! Snart! Gisp! Opfordrer den alle de søde mennesker herinde til at følge bloggen via BLOGLOVIN. Den håber vi bliver ved med at ses herinde (og det håber jeg jo også:-) og har i den forbindelse også smækket mig over nallerne, så jeg selv husker at følge via bloglovin...første step var en app på iphone SMART!
Grævlingene har erobret bloggen, og eftersom jeg har hørt de er nogle hidsige fætre, tør jeg ikke andet end at adlyde;-)

tirsdag den 26. marts 2013

Visuelle tanker



Der tages billeder af papirpynten til webshoppen...også tænkes der....fordi jeg godt kunne tænkte mig en ny header til bloggen og nogle tegnede ikoner med links til facebook, pinterest osv. Og de midlertidige jeg lige har sat ind, skal ikke blive ved at være der. Jeg skal jo bare liiige finde ud af hvordan det skal være. Det er slet ikke så nemt, men det kender I jo kun ALT for godt derude.
Så lige nu i dag ligner jeg den tænksomme fisker...bortset fra piben, og skægget, og tøjet og hatten;-)

søndag den 24. marts 2013

Lidt glimt af marts...









Marts er indtil videre også gået med øjenoperation (så min stæreblindhed nu stort set er helt væk:-), fejring af verdens dejligste nieces 2 års fødselsdag hvor der var masser af fætter/kusine hygge:-)
Dejlig marts...især hvis der kom lidt forår, som ikke kun er en borddekoration

lørdag den 23. marts 2013

Edition









Sikke en dejlig weekend ( som heldigvis ikke er slut endnu:-) Et dejligt marked med glade mennesker, nye og gamle bekendtskaber, som man bliver helt lykkelig af.
1000 tak til Anja Vind og hele holdet bag Edition, som med 1350 besøgende denne weekend fik sin jomfrudåb i FO byen i Århus C.
Det var så skønt at hilse på bloggere, som man kun kender fra det virtuelle univers, men alligevel føler man kender rigtig godt alligevel. Tak til jer der kiggede forbi og hilste på:-) SÅ dejligt at møde jer og håber ikke det bliver sidste gang.
Jeg ville så gerne have taget nogle flere billeder, men midt i kampens (positive:-) hede fik jeg ikke taget noget som helst udover den skønne goodiebag med personlig hilsen vi fik af Anja og Edition holdet, og lidt af nabostanden.
Jeg fik købt en lille gave til min veninde fra Virkvärftet , som lavede absolut skønne ting i finér. Jeg købte også en pragtfuld lang halskæde i røget eg med hjemmelavet keramikperle fra søde Julie Damhus, som jeg også var så heldig at stå ved siden af.

God weekend alle...nu vil jeg i seng:-)

mandag den 11. marts 2013

Når man fascineres...



Af at der i den lokale gårdbutik står glas med rå kakaobønner og man tænker: "Narrjjjj, de er sjove" og køber nogle med hjem. Så kan man godt tænke på hvorfor man nu lige gjorde det, efter at man har smagt en af bønnerne.

Er der nogen af jer derude der bruger sådan nogle til et eller andet? Mon man kan riste dem eller noget?
Gode forslag modtages med kyshånd:-)

søndag den 10. marts 2013

Søndag







Søndag er skøn og stille. Der er blevet bagt og nydt kage og friskbrygget latte. Nogen har været i svømmehallen, imens andre kløede blødt katteøre, og glædede sig over at nogle af de nyplantede frø spirer. Nogen har set film på Netflix imens andre har taget sig en lille lur.
Frilandskyllingen proppet med æbler, løg, hvidløg og rosmarin snurrer i ovnen, sammen med store kartofler med skræl. Senere skal det nydes med en ordentlig skål salat og smør med masser af hvidløg. Drengene diskuterer strategi imens de spiller playstation, og jeg sidder sådan set bare og tænker at alting slet ikke er så dårligt:-)

Rigtig dejlig søndag til jer derude

tirsdag den 5. marts 2013

Ses vi i Århus?

Uh det håber jeg vi gør:-) Initiativtageren til markedet er Anja fra White Wall Gallery. Mon jeg er den eneste, der synes at Århus trængte til sådan et marked? Et skønt forårsmarked med lækkert design og grafik fra både upcoming og etablerede designere og grafikere. 
Jeg deltager og håber hvis I kigger forbi I vil sige hej:-)
I kan læse mere om markedet lige HER.