onsdag den 26. september 2012

Der jules....








Jo der jules skam, ja der gør. Og vi glæder os. Herhjemme starter julen allerede i sommerferien, hvor idéerne brygges og i år produceres der lidt tidligere end normalt fordi der er nogen ud over mig selv, der skal sælge mit pynt:-)

Men jeg ville så gerne lige vise jer julepynten i år. Englene kender I, men de små tredimensionelle uroer er nye. Træerne har 3 sider der "stikker ud". De fåes både med en lille sovende ræv eller en hvid hare. Og der er naturligvis tegninger på alle sider:-)
De kommer snart til salg..liiiige om snart:-)

Er I også begyndt at jule lidt?

søndag den 23. september 2012

Fødselsdag 2:-)










Den anden fødselsdagsomgang i dag var ikke min. Men søde Mettes i dag i hendes skønne lejlighed i selskab med 6 andre hyggelige damer:-) Mette og jeg har fødselsdag med 3 dages mellemrum, så det er sjældent at vi glemmer datoerne:-)
Hendes vidunderlige hjem oser langt væk af hendes DIY projekter blandet med genbrug og lidt nye ting. Så hyggeligt og stilfuldt på den ukomplicerede måde.
Eftermiddagen gik med kaffe, hjemmebag, snik snak og snusen rundt i Mettes sager (vi havde fået lov)
Skøn eftermiddag, dejlige gensyn og hyggesnak i toget på vej op og hjem.

Rigtig god søndag til jer alle derude... eller det der er tilbage af den:-)

Fødselsdag 1....:-)















32 år...det rundede jeg i fredags. Den dag hvor det bare blæste og stod ned i lårtykke stænger hele dagen...men altså. Det er altså ikke min skyld jo...vel...
Jeg var i scout den dag og min søde mand, kom med overraskelsesroser nede i butikken:-) SÅ bliver man helt glad og rørt. I forvejen havde jeg fået den fine blomstrede 50' er kjole af ham og Anders (den jeg syede petticoat til:-) Billedet af den er lånt fra butikkens website (Rockahula) .

Og overraskelser var der flere af. En halv time inden lukketid bragte søde Beth chokoladecroissant og latte med lys og fødselsdagssang:-) Hun havde set jeg havde efterlyst det på facebook tidligere på dagen, hvor vejret kaldte højt på den slags hyggerier:-) Skøn dag med dejlige overraskelser:-) Så kan man kun føle sig heldig.

Lørdag lånte jeg mine forældres stue og lavede lidt god mad til familien plus svigerforældre og havde en dejlig hyggelig aften. Menuen stod på roastbeef med skøn sauce, bankede stegte kartofler, skøn salat med pinjekerner, tranebær, grillede forårsløg og bagte tomater. Til dessert tiramisu og til kaffen min fars hjemmebagte kringle og peanutfudge med mørk chokolade. Opskriften på sidstnævnte er fra Anne Au Chocolat . Pas på. Hendes blog kan godt få tænderne til at løbe meget i vand. Og den peanutfudge er intet mindre end fantastisk skåret i bittesmå firkanter til kaffen. Vidunderligt!

I dag var jeg til søde Mettes fødselsdag sammen med nye og gamle bekendte:-) Skønne Kristine havde bagt blondies og cookies med chokolade og nødder til mig (I love) og Mette havde lavet den flotteste kæde med håndmalede træperler, som jeg har ønsket mig i en million år. En million...simpelthen:-)
Vidunderlig hjemmelavede gaver...åh jeg elsker det:-)

Håber I har haft en ligeså skøn weekend som mig:-)


Praktik...












Det er jo en fornøjelse at være i praktik, når man får en sød og skøn chef, som lader én tegne på vinduerne, giver latte og crossaint (mere om det senere ), åbner ens øjne for LP glæder og bare er sød og hyggelig at være sammen med.
Pt er jeg i praktik hos Beth i scout . Og det er vidunderligt at "arbejde" så tæt på ens eget hjem. Noget jeg aldrig har prøvet før. Jeg har altid arbejdet og studeret i alle mulige andre byer end Horsens. Så dette er ret skønt.
Jeg er i fuld gang med at lave vinduesillustrationer på alle 6 ruder ud til gågaden. Det er rigtig sjovt og udfordrende både for det kreative sind og for fysikken:-)
Så hvis du er i Horsens så kig forbi...måske du finder en bjørn med kaffekande på hovedet på en af ruderne eller en regnbue med juletræer:-)

mandag den 17. september 2012

Solskin i kirken...








I dag var en flot dag at blive bisat på. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og alligevel kunne man sagtens mærke at efteråret er ved at have bidt sig godt fast. Luften var lidt kølig og jakken og lukkede sko, var bestemt ikke at undvære.

Min bedstemor blev i dag bisat fra Hørning Kirke. Den by hvor hun også har boet i mange år. Først med min bedstefar ude på landet, så første hus i Hørning og siden hendes lille lejlighed i samme by.
Efter 4 salmer, og en fin tale fra præsten blev hun kørt bort, for senere at komme tilbage igen, så hun kan ligge ved siden af bedstefar i deres fælles grav.
Imens kan bedstefar nyde alle de smukke blomster og kranse, som prydede bedstemors kiste inde i kirken, og det fantastiske vejr i dag. De sidste 2 begravelser jeg har været til har været med mørke, kulde og blæsevejr. Så dagen i dag blev meget fin og mindeværdig til den positive side.
Sneglen på det gamle træ nød vist solen i ligeså høj grad som vi gjorde.
Efter tarteletter, kaffe og drikkelse, slog familien et smut forbi hendes lejlighed for at se den sidste gang, med en tår kaffe til følge. Da vi brød op sluttede dagen hyggeligt og afslappet med pizza hos mine forældre.
Og aftenen stod på lidt arbejde, varm kakao med flødeskum og vandmelon:-)

Håber I har haft en dejlig solskinsdag

fredag den 14. september 2012

22 m. tyl




 Nyt beklædning har fundet vej til vores hjem:-) Af den luksusagtige, og af den praktiske.
Jeg har syet en petticoat, som bare lige giver det final touch til mine 50' er kjoler. Jeg skal snart til bryllup igen, så petticoat og blomstret 50' er kjole hænger parat i skabet:-) 22 m. tyl à 20 cm bredde, 60 cm foerstof, lidt skråbånd og en elastik...til den nette sum af 100 kr. Kontra dem man kan købe på nettet til mellem 400 og 600 kr. Anede man at jeg måske var glad? (og en smule nærig):-)

Jeg nævnte vist scout et par gange tidligere, og lige nu er jeg hos Beth i butikken. Det er super hyggeligt, og jeg har fået nogle spændende opgaver i samarbejde med Beth.
I dag købte jeg iøvrigt et par ny hjemmesko til Anders, som Beth forhandler. De er jo helt fantastiske, synes jeg. I stof med gummisål, som kan gå direkte i vaskemaskinen. De trækkes bare på som en sok og findes i mange motiver i mange forskellige størrelser:-)
Anders har rendt rundt i dem hele aftenen, og det er tæt på jeg også render rundt i mit petticoat...men også kun tæt på:-)

onsdag den 12. september 2012

Watch Out...Flyvende fisk


I shoppen lige HER :-)

Usundt indlæg







Men ikke desto mindre hyggeligt og lidt lækkert:-)Anders og jeg var alene hjemme i weekenden. Så den stod på leje af tegnefilm efter 5 årigs valg og tilhørende popcorn og knas. DET skal der til:-)
Om søndagen var vi til sommerfest i børnehaven, hvor æbleresterne derfra hjemme hos os, blev til en vidunderlig gammeldags æblekage med makroner og flødeskum...suuuk jeg elsker det. Den var altså nok lige lidt bedre end de småkager dér...vil jeg sige.

Håber I havde en vidunderlig weekend....(jeg ved det jeg er lidt bagefter:-)