søndag den 26. august 2012

Hyggelørdag...




Regnfuld regnfuld lørdag i Århus og alle mulige andre steder i dag:-) Jeg har haft lidt ondt af deltagere og besøgende på Middelalderfestivalen. Eftermiddagen bød på hygge hos mine forældre og efterfølgende aftensmad:-) Ikke dårligt.
Her til aften har jeg lavet créme brulèe efter Anne au chocolats opskrift. Nu står den på køl og venter på at blive drysset med rørsukker i morgen og flamberet...uhhh som jeg glæder mig til at smage. En af formene MED creme røg dog af risten (næste gang bruger jeg vist en bagplade) og ned på gulvet...creme overalt. Nåede dog at stikke skeen i resterne (altså i formen ik´å´)og blev ikke skuffet!

- Sund snack til hjemturen i dag. En dejlig smoothie fra Misto som er en ny juice og smoothiebar, der er åbnet i MP Bruunsgade. Her bydes på lækre drikkevarer bl.a. baseret på kokosvand...Det er SÅ lækkert. Uden tilsat sukker og andet dims...den rene vare. Også lige hjemmebragte mandler og rosiner:-)
- Sovende barn og kælen kat her til aften

Håber også jeres weekend bliver beriget med en lille sød fristelse:-)


fredag den 24. august 2012

Da middelalderen kom til Horsens
























I denne weekend altså i dag og i morgen, er der Middelalderfestival i Horsens. Anders og jeg var nede i  eftermiddags og lure. De fleste boder var blevet stillet op, men der var stadig mange, der gik i deres middelaldertøj og stillede boder op.
Jeg har efterhånden været til festivalen i mange år i træk, men nu bor vi også kun 3 min. gang fra gågaden Søndergade. Men jeg synes stadig det er en rigtig hyggelig og gennemført festival. Der går folk i middelaldertøj, og der er optrædener og optog fra de små lokale teatre og udenlandske optrædener børn der tigger, hekse mv. Der er ridderturnering og som regel også et bryllup:-)
Der er masser af lækre små spisesteder. Både caféerne, men også de mange mindre madboder. Her finder du ingen plastikkrus og engangspaptallerkner. Maden bliver serveret i kålblade og drikkelsen serveres i hånddrejede lerkrus. Al drikkelse serveres på den måde. Man betaler pant for kruset og får pengene retur, hvis ikke man vil have kruset med hjem.
Desuden finder man heller ingen pomfritter og softice. Madboderne må kun sælge mad, hvis ingredienser fandtes i middelalderen. Men hvem kan sige nej til friskfangede krabber og helstegt pattegris og hjemmebagt brød:-) Og skal man bare lige snacke lidt, sælges der brændte mandler, kandiserede æbler dyppet i havregryn, pandekager og frugtspyd.

Middelalderfestivalen er klart et besøg værd:-) Man kan købe meget fint kunsthåndværk. Jeg er vild med blomsterboderne, som heller ikke må sælge blomster der ikke fandtes dengang. Der er fine hornvarer, skindvarer og ikke mindst smykker, drejede træting, bjælder og andet tingeltangel.
Jeg købte to små teskeer i træ og Anders købte sig en pose/pung i læder med en lille fin metalknap. jeg havde håbet at kunne finde noget keramik, men alle boderne var heller ikke opstillede endnu:-)

Vi afsluttede derhjemme med en lille kaffe og Sarah Bernard til moren og 3 lyserøde marengs til barnet:-)

God weekend til jer. Hvis I ikke ved hvad I skal lave så kom til Horsens:-) Festivalen stopper i morgen aften:-)


torsdag den 23. august 2012

Mænd til pynt...

Ja altså de findes vel også...

scout...og nu med webshop!!!



Jeg har før omtalt den nye überlækre butik scout HER, som nyligt åbnede i maj i Horsens. Og nu har Beth også åbnet en webshop...uhhh det er kræs. Pas på I ikke bliver fristede:-)
Den er lige et KLIK væk:-)

onsdag den 22. august 2012

Uhmmm...aftensmad. Nu med opskrift på pizzabund







Jeg har købt en pizza/brød spade weehuuuu...endelig. Jeg ser så meget frem til at kunne bage ordentligt brød uden at skulle tage bagestenen UD af ovnen for at lægge brødet på...for den er varm...ja den er.

Så bagespaden skulle naturligvis indvies her til aften med hjemmebagte pizzaer med supertynde, sprøde bunde. For katten det smager DEJLIGT. Hvis I ikke før har smagt max. supertynde pizzaer med sparsomt fyld er det altså nu I skal gøre det...med en dejlig salat til, så kan det på ingen måde gå galt:-)

Lidt senere snuppede jeg en skålfuld hjemmelavet koldskål med hjemmekøbte kammerjunkere...fra i går dog, men med bedre smag i dag:-)

Håber også I har forkælet jeres smagsløg til aften:-)

Også lige opskriften på pizzabundene.

3 stk bunde (nok til 2 voksne og et barn, som vi jo er herhjemme) Eller nok til skønne rester til dagen efter.

- 2 dl. håndvarmt vand
- 25 g. gær
- 1/2 tsk havsalt (vi bruger Maldon)
- 2 spsk olivenolie
- Pizzamel, tipo 0 eller 00, eller bare almindeligt hvedemel. Jeg vejer aldrig mit mel af så det er lidt på gefühl.

Rør gær ud i vand og tilsæt salt. Rør mel i indtil dejen slipper skålen med stadig er ret klistret. Vend dejen ud på bordet og ælt mere mel i og olie. Ælt til dejen er glat og blød og elastisk.

Put dejen i en meldrysset skål med et rent viskestykke over og lad den hæve.

Imens dejen hæver: Læg din pizzasten i midten af ovnen på en bageplade eller rist og fyr op på 250 grader. Vend en større skål på hovedet og læg et rent viskestykke over som er drysset godt med mel. Hav gerne 2 viskestykker mere parat.

Forbered fyldet.
Vores fyld var:

1. Kartofler i tynde skiver (lagt i koldt vand en halv time) og herefter vendt i olivenolie og frisk rosmarinnåle, tynde løgringe, Maldon salt og små stykker bøffelmozzarella

2. Hjemmelavet pizzasauce ( 1 dåse tomatpuré, tørret basilikum/oregano, salt, ketchup som kan erstattes af lidt mere pure, et nip sukker og en sjat æble eller balsamicoeddike. 1/2 portion ), stykker af serranoskinke, revet ost , stykker af bøffelmozzarella og frisk basilikum til efter bagningen.

3. Hjemmelavet pizzasauce, den anden halve portion, tynde skiver god øko salami (eller chorizo, fennikelpølse eller tyrkisk salami) tynde løgringe, revet ost, små stykker bøffelmozzarella

Jeg brugte kun en hel bøffelmozzarella minus lidt og en en lille håndfuld revet ost i alt til de tre pizzaer.

Del dejen i 3 stykker og rul den første ud så tyndt som du overhovedet kan. Dejen skal næsten være gennemsigtig 1-2 mm tynd. Drys den godt med mel og læg den henover viskestykket på skålen. Drys et viskestykke mere med mel og læg det hen over dejbunden. Nu kan du gentage proceduren.
Når du opbevarer bunden på denne måde kan du arbejde med en ekstremt tynd bund. Tag bundene herfra efterhånden som de skal i ovnen.

Drys bagespaden godt med mel og læg en bund på. Buk kanterne en lille smule op og fordel fyldet. Der skal ikke særligt meget på. Og husk jo mere pizzasauce du putter på jo mindre sprød vil bunden blive.

Når du bruger bagespaden skal du drysse MASSER af mel på, ellers kan du ikke vippe pizzaen let over på den varme sten uden af al fyldet vælter af.

Bag pizzaerne ca. 3-4 min. pr styk. Hold øje med dem...alle ovne er forskellige:-) og samme med bagesten.

Velbekomme...håber du har fået tygget dig igennem hele denne smøre



søndag den 19. august 2012

Magi!!!






Bryllupper og børnefødselsdage er ren magi synes jeg...på hver sin måde. I denne weekend oplevede jeg magien. Jeg grinet, dyppet fødderne i Saxild Strands barmhjertige kølige vand, knebet en lille tåre, spist overdådig mad, drukket fantastiske vine, sendt ildballoner til vejrs og glædet mig over at være med til at fejre det sødeste smukkeste brudepar. Min skønne veninde, som jeg har kendt helt tilbage fra Skolen for Kunst og Design, blev viet til manden i sit liv på Saxild Strand til trompetmusik, i en cirkel af roser i blændende solskin. Det var på alle måder en smuk dag.
Også sniger jeg lige et billede ind af desserten, som også bestod af en vanilie crémè brulee. Åh som jeg er fuldstændig betaget. Jeg har aldrig fået en rigtig creme brulee før, kun sådan en ækel køledisk ting fra  supermarkedet engang. Som den smagte himmelsk! Hvis der er nogen af jer derude, som har den BEDSTE opskrift på vanilie creme brulee, som vil dele, vil jeg hoppe op og ned og klappe i mine hænder (dét kommer der altså ikke noget billede af:-)

De andre billeder er af gaveindpakningen, af den gave vi gav (naturligvis) med tilhørende hjemmegjort kort:-)

I dag tog drengene og jeg en tur til Pøt strand, som ligger tæt ved mine forældres sommerhus. Vi fangede 2 krabber, og nogle badede, andre legede og den sidste nød bare at få sand mellem tæerne.
Dagen afsluttede vi med verdens mest elendige fiskeaftensmad i Juelsminde...der tager vi ikke hen igen. Men så fik man også prøvet det.

Håber jeres weekend har været lige så varm og magisk som min har været:-)

torsdag den 16. august 2012

Kan du IKKE hækle....



Som jeg ikke kan, og ikke har tænkt mig at lære:-) Sådan noget med at det nok er bedre at lade dem, som er gode til den slags gøre det de er gode til. Så opstår der heller ikke pinligheder når man (læs: mig) viser sit skæve, knap så æstetiske værk frem....
NÅ men så burde man gå ind og deltage i skønne Christinas giveaway idet hun lige nu har fint fint hæklet legemad på højkant.
Jeg deltager...også fordi vi solgte al Anders trælegemad...og nu synes han det er sjovt at lege restaurant...ahrmen altså...
Kig kig kig forbi:-) og billedet er jo naturligvis lånt hos Christina:-)

Skanderborg og Frode og alle de andre rødder










I dag bragte min færden mig til Skanderborg fordi jeg havde et møde med nogle søde og spændende mennesker, som jeg forhåbentlig kommer til at se mere til:-) Men det må I høre om en anden gang.

På de 100 meter jeg nok gik ialt, stødte jeg på de særeste, skøre, skægge figurer i Skanderborg midtby. Og det er jo naturligvis hyldester til byens store illustrative søn Ole Lund Kirkegaard. Gavlmalerier, mange dobbelthovede dyr, ét endda med neonfarvet neglelak på:-) Og tjek lige skiltene:-) "Drager hist og pist" Dér vil jeg hen!
Også smuttede jeg omkring Kulturhuset, som ligger centralt placeret lige ved siden af Adelgade og lige ned til Skanderborg Sø. Smukt var det og havde jeg haft tid, skulle jeg da lige have nydt en lille kaffe i den tilhørende café med udsigt over vandet. Det må jeg gøre en anden gang i forhåbentlig lige så fint vejr, som det var tidligere i dag ihvertfald.

Nå ja også fik jeg også lige besøgt min mormor:-)



Opvågnet...









Er jeg efterhånden ved at være efter ferien. Jeg har haft travlt og det er jo bare super dejligt, men jeg har forsømt fotoknipseriet...og DET går på ingen måde.
Så lige lidt billedespam af damdamdamdamdamdamdamdaaaaaam hverdag:-) Quelle surprise:-)

- Et barn der synes det er sjovt at løbe væk, når kameraet nærmer sig(!)
- Hurtig hjemmelavet burger (med undtagelse af bollen)
- Besøg og tebirkes hos min søde og dygtige veninde Astrid
- Aftenarbejde (inkl. kage)
- Fantastisk blå himmel i Horsens, som forbereder sig til Middelalderfestival....
- Sådan så toiletskiltene ud i Horsens i Middelalderen;-)
- Magelig kat i haven...

Håber også I er godt igang efter ferien....